Anæstesiafsnit: (Anæstesien, 7. afdeling): foretager bedøvelse af patienter, der skal opereres på Sygehus Thy-Mors. Personalet er med på sygetransporter som ledsagere for kritisk syge patienter og har desuden opgaver i forbindelse med katastrofeteam og modtagelse af hårdt kvæstede patienter.
Blodbank: Er tappested for donorer og hører under Klinisk Biokemisk Afdeling.
Det Palliative Team: tilbyder lindrende (palliativ) behandling til uhelbredeligt syge og døende patienter.
Dialyseafsnit: modtager patienter fra Sygehus Thy-Mors' optageområde. Behandlingsformen er hæmodialyse.
|
Ergo- og Fysioterapi: behandler indlagte og ambulante patienter, som lægerne på Sygehus Thy-Mors henviser. Desuden behandler afdelingen patienter, der er henvist fra andre sygehuse. Under afdelingen hører sygehusets Hjælpemiddeldepot.
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling: en af landets mindste specialafdelinger for undersøgelse og behandling af kvindesygdomme, graviditet, fødselshjælp og barselsomsorg. Sygehus Thy-Mors bærer kvalitetsbetegnelsen "Spædbarnsvenligt sygehus".
Høreklinik: behandler patienter, der skal have eller har høreapparat, og er en af landets mest moderne afdelinger inden for området. |
 |
Kirurgisk Afdeling: varetager undersøgelse, udredning, operativ behandling og pleje af patienter med kirurgiske sygdomme: Sygdomme i mave-tarmsystemet, urinveje, bryst, vener og mindre hudlidelser.
Kirurgisk Ambulatorium: en samling af de ambulante kirurgiske aktiviteter under både Ortopædisk Afdeling og Organkirurgisk Afdeling.
Kirurgisk Dagafsnit: udfører udelukkende undersøgelser og indgreb, der ikke kræver, at patienten er indlagt.
Klinisk Biokemisk Afdeling: udfører blandt andet blodprøvetagning, analyse af blodprøver og andre prøvematerialer, forestår donortapning og bestemmer blodtyper. Foretager desuden EKG-optagelser (optagelser af hjerterytmen).
Medicinsk Afdeling: en specialafdeling på basisniveau. Afdelingen varetager udredning, undersøgelse, medicinsk behandling og pleje af patienter inden for områderne apopleksi, hormonelt betingede sygdomme (endokrinologi), sygdomme i lunger, mave- og tarmsystemet, hjerte m.m. |
 |
Medicinsk Ambulatorium: modtager patienter til ambulante behandlinger og undersøgelser inden for alle medicinske specialer og udfører undersøgelser på indlagte patienter fra de medicinske sengeafdelinger. Varetager desuden blandt andet rygestopsamtaler og blodfortyndende behandling.
Intensivt Terapiafsnit I-7: (hører under Anæstesien, 7. afdeling): varetager intensiv pleje, observation og behandling af sygehusets mest observationskrævende patienter, herunder patienter i respirator. Under afdelingen hører blandt andet også Opvågningsafsnittet.
Operationsafdeling: udfører operationer inden for organkirugi (mave-tarm), ortopædisk kirurgi (knogler og muskler), urologi (urinvejskirurgi), gynækologisk kirurgi (kvindesygdomme) og øre-næse-hals kirurgi.
Ortopædisk Afdeling: varetager undersøgelse, udredning, behandling, pleje og efterbehandling af både børn og voksne patienter med ortopædiske sygdomme.
Patienthotel: et tilbud til patienter, der kan klare sig selv eller har en rask ledsager med til at hjælpe sig. Er et alternativ til indlæggelse på en sengeafdeling.
Røntgenafdeling: er en klinisk specialafdeling på basisniveau og består af to afsnit:
- et afsnit i Nykøbing, som alene udfører planlagte ambulante røntgen- og ultralydsundersøgelser i dagtid
- en større afdeling i Thisted, som modtager såvel indlagte som ambulante patienter og udfører røntgen-, ultralyds- og CT-undersøgelser døgnet rundt.
Skadestue : modtager akutte patienter inden for alle kategorier og er en visiteret skadestue. Det betyder, at patienter skal henvises til behandling i Skadestuen af egen læge eller vagtlægen. Skadestuen modtager også patienter, der kommer ind med ambulance efter henvendelse til Alarmcentralen.
Sårteam: Hertil henvises patienter med kroniske sår (gennem mere end en måned), tilbagevendende og særligt vanskelige sår.
Øjenafdeling: er ansvarlig for øjenkirurgien for både børn og voksne og varetager medicinsk behandling af øjensygdomme.
Øre-næse-hals Afsnit: drives i samarbejde med to privatpraktiserende øre-næse-hals-specialister. |