Abonnér på side
Patienthotel
Sygehus Thy-Mors råder over 11 hotelsenge som alternativ til indlæggelse på en sengeafdeling. Tilbuddet er rettet mod patienter, der kan klare sig selv med et minimum af pleje, eller patienter som har en rask ledsager med til at hjælpe sig.

Det er den enkelte sygehusafdeling, der henviser patienter til Patienthotellet, og det er dermed et alternativ til indlæggelse på en sengeafdeling.

Adresse og telefon

Patienthotellet
Sygehus Thy-Mors
Højtoftevej 2
7700 Thisted

Telefon: 70 13 00 31 - Personale: 29 47 62 39
Telefax: 96 17 60 72

Patienthotellet ved hovedindgangen

Den ene del af Patienthotellet med fem værelser ligger tæt på hovedindgangen, mellem Receptionen og kiosken.

Værelserne er indrettet i lyse og rolige omgivelser med  mulighed for både privatliv og samvær med hotellets øvrige gæster, hvis du ønsker det.

Alle værelser har eget toilet og bad, elevationsseng, TV, video, telefon og nødkald. Der er nem adgang for kørestolsbrugere.

I fællesarealet udenfor værelserne kan du mødes med andre patienter og for eksempel drikke kaffe. Du kan desuden finde dagens aviser, pjecer om sundhedsemner, tog- og busplaner, et udvalg af aktuelle turistbrochurer og spil

Patienterne spiser deres måltider i kantinen.

 

Patienthotellet ved Medicinsk Afdeling

De øvrige seks hotelværelser findes på 3. sal i medicinsk fløj og er fortrinsvis beregnet til medicinske patienter. Der er telefon på hvert værelse og fælles bad og toilet.
Der er desuden tilknyttet et fællesrum med TV. Her kan du også finde dagens aviser, pjecer om sundhedsemner, tog- og busplaner, et udvalg af aktuelle turistbrochurer og spil

Værelserne er beregnet til selvhjulpne patienter, som kan:

  • klare personlig hygiejne
  • færdes ved egen hjælp
  • forstå og følge en behandlingsplan
  • forstå principper for egen medicinering
  • opsøge hjælp og vejledning

Eller patienter, som har en ledsager med, der kan hjælpe med ovennævnte.

Medicinske patienter skal spise deres måltider i spisestuen på det afsnit, hvor de er i behandling. Andre patienter spiser i kantinen.

Andre faciliteter

Receptionen er betjent døgnet rundt og hjælper gerne med information og vejledning, bestilling af billetter eller taxa. Du kan kontakte Receptionen personligt, pr. telefon eller om nødvendigt med nødkaldet.

Tæt på hotellet indgang finder du sygehusets kiosk, hvor du kan købe aviser, blade, drikkevarer, slik mm.

Ophold og forplejning

Ophold og forplejning på Patienthotellet er gratis for patienten og en eventuel ledsager. Andre pårørende kan bo på hotellet sammen med patienten mod betaling. Bemærk, at sygehuset skelner mellem ledsager og pårørende:

  • Ledsagere er medindlagt for at hjælpe patienten med personlig pleje mm. Det kan også være en person, der er medindlagt, fordi patientens tilstand kræver, at familie eller pårørende skal være tilstede.
  • Pårørende er en person, der efter eget ønske bor på hotellet.
Priser for pårørende

Overnatning: 250 kr. pr. døgn inklusiv måltider (i værelse sammen med patient). Ønsker pårørende separat værelse, er prisen 350 kr. pr. døgn.

Patienthotellets gæster kan bestille diætmad ved at henvende sig til den afdeling, som varetager behandlingen af patienten.

Rygning

Der er rygeforbud på hele Sygehus Thy-Mors. Det gælder også i Patienthotellets værelser og fællesareal.

Medicin

Hvis du bruger medicin, skal du sørge for at medbringe den under opholdet. Sygehuset kan ikke påtage sig at udlevere receptpligtig medicin, der ikke direkte indgår i din behandling.

Venlig hilsen

Personalet
Patienthotellet
Sygehus Thy-Mors, Thisted-afsnit

Nyheder
Sygehus Thy-Mors råder nu over 11 hotelsenge som alternativ til indlæggelse på en sengeafdeling.