Den palliative behandling inddrager også omsorg for de pårørende både før og efter, at patienten er død.
Teamet hører organisatorisk under Medicinsk Afdeling på Sygehus NORD i Thisted, men alle sygehusets afdelinger, andre sygehuse og praktiserende læger kan henvise en patient til palliativ behandling.
I hele 2005 var 100 patienter fra Morsø, Thisted, Sydthy og Hanstholm kommuner i palliativ behandling. I år har 130 patienter frem til udgangen af oktober været omfattet af tilbuddet, og når året er omme, forventer teamets medarbejdere, at antallet når op på ca. 150 patienter.
Der findes palliative team flere steder i Danmark. Men kun i Thy og Mors er der ikke alene et tæt samarbejde mellem team, sygehus og primær sundhedssektor, her medvirker kommunerne nemlig også til selve finansieringen af Det Palliative Team.
Teamet arbejder tværfagligt og består af specialister i palliativ behandling. Medarbejderne er 1. reservelæge Poul Therkildsen, Medicinsk Afdeling, der er teamets daglige leder, palliationssygeplejerske Lone Toft, fysioterapeut Karin Boel og psykoterapeut Kirsten Haaber.
Udover at yde lindrende behandling til patient og pårørende i hjemmet, varetager Det Palliative Team også rådgivning, undervisning og supervision for personale på sygehusets afdelinger, de ansatte i kommunernes hjemmepleje og de praktiserende læger. Teamet uddanner for eksempel ”ressourcepersoner”, som arbejder i hjemmeplejen eller på sygehusets afdelinger.
Teamet har desuden oprettet et netværk - ”Palliativt Forum” - for fagpersoner, der giver mulighed for at tage forskellige emner op og formidle ny viden om palliativ behandling.
Vi håber, at I har lyst til at høre nærmere om arbejdet med at bringe hospice ud i hjemmet. Vi kan være behjælpelige med at skabe kontakt til både samarbejdsparter og nogle af de familier, der har benyttet sig af tilbuddet.
I finder flere informationer om Det Palliative Team og vores arbejde på www.sygehusnord.dk under venstre-menuen Afdelinger > Det Palliative Team, Sygehus NORD Thisted.
Yderligere information:
1. reservelæge Poul Therkildsen, tlf. 96 17 29 29
Psykoterapeut Kirsten Haaber, tlf. 96 17 29 92
Sygeplejerske Helle Ginnerup, Plejecentret Johan Riis Minde, Nykøbing, tlf. 99 70 63 70
Sygeplejerske Silvia Jensen, Ældrecentret Fyrglimt, Hanstholm, tlf. 97 96 11 10